To veje til samme mål: tørt sold eller koldt vand

Begge metoder gør præcis det samme: de brækker kirtelhovederne af og sorterer dem fra resten. Den ene bruger bevægelse og et net, den anden bruger koldt vand og flere net, og forskellen mellem dem ligger i, hvor rent resultatet bliver, og hvad det koster i arbejde.

Denne side stiller de to op mod hinanden. Den forklarer, hvad mikrontallene på poserne faktisk betyder, hvorfor et højere udbytte som regel betyder et urenere produkt, og hvordan man ser på resultatet, hvilken vej det er kommet.

Hvad de to metoder har til fælles

Fire ting, og de er vigtigere end forskellene.

Ingen af dem tilfører noget

Hverken tørre sold eller koldt vand tilsætter stoffer til materialet, og der bruges ingen opløsningsmidler undervejs. Det, der kommer ud, er de samme molekyler, der sad på planten, blot adskilt fra det, de sad på.

Begge udnytter, at hovedet knækker

Kirtlen består af et hoved på en stilk, og hele princippet er, at stilken er det svageste punkt. Både bevægelse i tør tilstand og bevægelse i koldt vand får hovedet til at brække af netop dér.

Begge sorterer efter størrelse

Nettene skelner ikke mellem stoftyper, men udelukkende efter, hvad der kan passere en given maskestørrelse. Det er både metodernes styrke og deres begrænsning.

Og begge kræver kulde

Varme gør harpiksen blød og klæbrig, og klæbrigt materiale lader sig ikke adskille. Kulde gør hovederne sprøde nok til at knække rent, og det gælder begge veje.

Hvad der adskiller dem

Fire forskelle, der følger af det ene valg mellem tørt og vådt.

Mediet

Den tørre metode arbejder med materialet som det er, mens den våde metode bruger isvand som transportmiddel. Vandet gør adskillelsen mere effektiv, men tilføjer et tørretrin bagefter.

Antallet af trin

Den tørre metode kan gøres i ét trin med ét net, mens den våde næsten altid bruger flere net i serie. Det er derfor, den våde giver flere fraktioner af forskellig renhed.

Renheden

Vand skyller plantestøv væk, som det tørre net lader passere sammen med hovederne. Ved samme omhu giver den våde metode et renere produkt.

Og risikoen

Den våde metode indfører fugt i et materiale, der skal tørres bagefter, og fugt er den hyppigste årsag til, at et parti går tabt. Den tørre metode har ikke det problem overhovedet.

Hvordan den tørre metode virker

Fire trin, og det første afgør resten.

Materialet køles ned

Blomster og trimmede småblade køles, indtil kirtelhovederne er sprøde nok til at knække ved berøring. Uden det trin smøres harpiksen ud i stedet for at falde af.

Materialet bevæges over nettet

Bevægelsen kan være håndholdt over et enkelt sold eller mekanisk i en tromle med net. Formålet er udelukkende at få hovederne til at brække af og falde igennem.

Det, der falder igennem, samles

Under nettet lægger sig et pulver af kirtelhoveder blandet med det plantestøv, der havde samme størrelse. Det er produktet, og dets renhed afhænger helt af nettets finhed.

Og bevægelsen standses i tide

Jo længere der bevæges, jo mere plantemateriale slides ned gennem nettet sammen med hovederne. Udbyttet stiger, og renheden falder, hvilket er metodens centrale afvejning.

Hvordan den våde metode virker

Fire trin, og det sidste er det, der oftest går galt.

Materialet røres i isvand

Blomster og trimmateriale lægges i vand med is, hvor kulden gør hovederne sprøde og vandet bærer dem væk fra planten. Omrøringen skal være nænsom nok til ikke at rive plantedele i stykker.

Vandet ledes gennem net i serie

Poserne har faldende maskestørrelse, så det groveste plantemateriale fanges først og de fineste partikler til sidst. Hver pose giver sin egen fraktion med sin egen renhed.

Fraktionerne samles hver for sig

Det, der samler sig i hver pose, skrabes af og holdes adskilt, fordi renheden varierer kraftigt mellem dem. De midterste poser giver som regel det bedste forhold mellem mængde og renhed.

Og alt skal tørres omhyggeligt

Vådt materiale med høj overflade er den ideelle betingelse for mug, og tørringen skal ske koldt og med god luft. Det er her, flest partier går tabt, og det er metodens største svaghed.

Hvad mikrontallene betyder

Fire punkter om de tal, der står på poserne.

De angiver maskestørrelsen

Tallet er hullernes diameter i tusindedele millimeter, og intet andet. Det siger, hvad der kan passere, ikke hvad der faktisk gør det.

Kirtelhoveder ligger i et interval

Hovederne varierer typisk fra omkring halvtreds til godt hundrede mikron afhængigt af sort og modenhed. Det er derfor flere poser i serie giver mening frem for én.

De groveste poser fanger planterester

De øverste net i serien er der for at holde stængler og bladstumper tilbage, ikke for at samle produkt. Det, der bliver liggende dér, kasseres.

Og de fineste fanger for meget

Under omkring femogtredive mikron passerer også plantestøv og brudstykker af hoveder. Fraktionen er stor og uren, og den bruges sjældent som den er.

Hvorfor højere udbytte betyder lavere renhed

En sammenhæng, der gælder begge metoder.

Nettene skelner kun efter størrelse

Et net kan ikke se forskel på et kirtelhoved og et lige så stort stykke plantestøv. Alt, hvad der passer, kommer igennem.

Mere bevægelse giver mere af begge dele

Jo længere processen kører, jo flere hoveder løsner sig, og jo mere plantemateriale slides ned i samme størrelse. De to stiger sammen.

Den første fraktion er den reneste

Det, der falder igennem tidligt, er overvejende hoveder, som sad løsest. Det, der kommer sidst, er overvejende alt det andet.

Og valget er derfor bevidst

Den, der arbejder efter renhed, standser tidligt og accepterer et lavt udbytte. Den, der arbejder efter mængde, gør det modsatte, og begge valg er legitime.

Hvordan resultatet aflæses

Fire iagttagelser, der virker uden udstyr.

Farven

Lys, sandfarvet til blegt gyldent betyder overvejende kirtelhoveder, mens grønt betyder plantestøv. Det er den hurtigste af alle vurderinger.

Konsistensen

Et rent produkt er tørt og sandet og klumper først sammen under tryk. Et urent produkt er mere klæbrigt og mindre løst fra begyndelsen.

Adfærden under tryk

Rene hoveder binder sig sammen til en fast masse ved tryk og let varme, mens plantestøv ikke gør. Det er den ældste og enkleste renhedsprøve, der findes.

Og duften

Et rent produkt dufter koncentreret af den sort, det kommer fra. En grøn, høagtig tone betyder plantemateriale frem for harpiks.

Hvad man kan gøre med resultatet

Fire anvendelser, som alle er fysiske frem for kemiske.

Bruge det som det er

Materialet kan bruges direkte i pulverform, hvilket kræver hverken udstyr eller forberedelse. Det er den enkleste anvendelse.

Presse det sammen

Under tryk og let varme binder hovederne sig til en fast masse, hvilket ændrer formen og ikke sammensætningen. Det er den ældste forarbejdning, der findes.

Rense det yderligere

En anden passage gennem et finere net skiller mere plantestøv fra, hvorved udbyttet falder og renheden stiger. Hvor man standser, er en afvejning frem for en regel.

Og opbevare det

Materialet tåler opbevaring bedre end delt blomst, fordi det indeholder mindre plantemateriale og mindre fugt. Reglerne er de samme: lufttæt, mørkt og køligt.

Hvorfor kulden er afgørende

Fire virkninger, der alle peger samme vej.

Kulde gør hovederne sprøde

Ved lav temperatur bliver harpiksen hård frem for blød, og hovedet knækker rent af stilken. Ved stuetemperatur smører den sig i stedet ud.

Kulde bremser tabet af aroma

Den flygtige fraktion fordamper langsommere ved lav temperatur, og adskillelsen er netop det øjeblik, hvor overfladen er størst. Kulden begrænser tabet i det kritiske trin.

Kulde gør plantematerialet stivere

Stive plantedele smuldrer mindre og bidrager derfor med mindre støv. Renheden stiger uden at nogen gør noget ekstra.

Og kulde er gratis

Ingen af virkningerne kræver udstyr ud over en fryser eller is. Det er den billigste forbedring i hele processen.

Hvad materialet skal være for at egne sig

Fire forudsætninger, som ligger før begge metoder.

Det skal være tørret færdigt

Fugtigt materiale klæber og lader sig ikke adskille tørt, og det gør vandmetodens tørretrin værre. Tørringen ligger før alt andet.

Det skal have et kirtellag

Materiale uden synlig dækning giver intet, uanset metode og omhu. Sorten afgør, hvad der overhovedet er at hente.

Det skal være håndteret nænsomt

Materiale, der allerede har tabt sine hoveder i transport og håndtering, giver et lavt udbytte. Tabet skete før processen.

Og trimmateriale er ofte bedre end blomst

De småblade, der skæres fra ved trimningen, har høj dækning og lav værdi som blomst. Det er derfor de er den klassiske råvare til begge metoder.

Hvorfor de to metoder giver forskellig aroma

Fire årsager, der forklarer en velkendt forskel.

Vandet skyller noget væk

Vandopløselige forbindelser forsvinder med vandet, hvilket giver et renere, men også mere neutralt udtryk. Den tørre metode beholder alt, både det gode og det grønne.

Tørretrinnet koster mere

Materiale, der skal tørres efter processen, taber flygtige forbindelser i den periode. Den tørre metode har ikke det ekstra trin.

Plantestøv bidrager med duft

Det grønne, høagtige præg i et urent tørt produkt kommer fra plantematerialet og ikke fra harpiksen. Renere betyder derfor også mere entydigt.

Og temperaturen undervejs

Ethvert sted i processen, hvor materialet bliver varmt, koster aroma. Begge metoder står og falder med, om kulden holdes hele vejen.

Hvordan de to sammenlignes i praksis

Fire forhold, som afgør valget mellem dem.

Udstyr

Den tørre metode kræver et net og en kold overflade, den våde kræver poser, spande og is. Forskellen i omkostning er reel, men ikke stor.

Arbejdstid

Den tørre metode er hurtig og kan standses når som helst, mens den våde kræver et forløb, der skal gennemføres. Tørringen bagefter lægger dage til.

Kontrol over renheden

Den våde metode giver flere fraktioner at vælge imellem og dermed mere kontrol. Den tørre giver ét produkt, hvis renhed bestemmes af nettet og af, hvornår man standser.

Og risiko

Den tørre metode kan mislykkes ved at give lidt eller urent, mens den våde kan tabe hele partiet til mug. Risikoprofilen er ikke den samme.

Hvad der findes i europæiske butikker

Begge produkttyper cirkulerer, og de skal læses forskelligt.

De findes som hampprodukter

Materiale fremstillet af industrihamp med højt indhold af cannabidiol sælges i flere lande under begge betegnelser. Metoden er den samme, råvaren er en anden.

Forholdet er omvendt

Forholdet mellem de to bedst kendte molekyler er byttet om i forhold til det materiale, metoderne historisk blev udviklet til. Sammensætningen er en anden, selv om fremgangsmåden er identisk.

Koncentrationen gælder alt

En adskillelsesmetode koncentrerer det, der var der i forvejen, uden at skelne. Det gælder også de molekyler, der afgør den retlige vurdering.

Og kun disse har papirer

Den europæiske vare har en analyse pr. parti, og det er den eneste måde at vide, hvad koncentrationen faktisk endte på. Uden den er ethvert tal et gæt.

Hvad partiets certifikat siger

Fire afsnit, og de to første læses hyppigst forkert.

Cannabinoidprofilen

De målte molekyler med deres indhold, sædvanligvis i vægtprocent. Ved et koncentrat ligger tallene markant højere end ved blomst, hvilket er hele pointen med processen.

Det samlede THC-indhold

Denne linje afgør den retlige vurdering og er en sum over to former, ikke en enkelt kolonne. Ved koncentrater er forskellen mellem de to aflæsninger større i absolutte tal end ved blomst.

Restopløsningsmidler

Kapitlet er tomt ved begge disse metoder, fordi der ikke bruges opløsningsmidler. Er der alligevel værdier, er varen ikke fremstillet, som den er beskrevet.

Og mikrobiologi

Ved den våde metode er dette kapitel det vigtigste af alle, fordi tørretrinnet er det svage punkt. Et certifikat uden det siger ikke, hvad man har brug for at vide.

Hvordan materialet opbevares

Fire punkter, der gælder begge produkter.

Lufttæt

Ilt arbejder uafbrudt, og et koncentrat har mere overflade end en hel blomst. En tætsluttende beholder er den vigtigste enkelte foranstaltning.

Mørkt

Lys nedbryder de flygtige forbindelser gennem hele opbevaringstiden. En uigennemsigtig beholder fjerner variablen fuldstændigt.

Køligt

Kulde bremser både fordampning og iltning, og materialet håndteres desuden lettere koldt. Det er samme princip, som gælder under selve processen.

Og adskilt efter fraktion

Fraktioner af forskellig renhed bør ikke blandes, fordi den urene forringer den rene. To beholdere løser det.

Hvad loven lægger til

Formen vejer her tungere end noget andet.

Koncentrater vurderes strengere

I mange lande behandles koncentrerede former af planten strengere end blomsten selv, uanset indholdet. Det er en selvstændig kategori i lovgivningen.

Molekyle og form er to spørgsmål

Et produkt kan ligge under indholdsgrænsen og alligevel være forbudt, fordi dets form er det. Certifikatet svarer kun på det ene af de to spørgsmål.

Reglerne skifter ved grænsen

Det, der i ét land er i omløb som hampeprodukt, falder i nabolandet ind under et forbud mod formen. Dette site holder disse forskelle adskilt marked for marked.

Og hjemmefremstilling er en tredje sag

At beskrive en metode er ikke det samme som at sige, at den må udføres. Reglerne for fremstilling er strengere end reglerne for besiddelse i næsten alle lande.

Hvorfor trimmateriale er den klassiske råvare

Tre forhold, der forklarer, hvorfor begge metoder historisk arbejder med afskær frem for blomst.

Dækningen er høj nok

Småbladene inde i blomsten bærer et kirtellag, der ligger tæt på blomstens eget, selv om de vejer langt mindre. Forholdet mellem det, der kan hentes, og det, råvaren koster, er derfor bedre end ved hel blomst.

Værdien som blomst er lav

Afskær kan ikke sælges som blomst og har uden forarbejdning ingen anvendelse ud over biomasse. At bruge det som råvare koster derfor reelt ingenting i tabt salg.

Og mængden findes allerede

Enhver trimning frembringer afskær i store mængder som et biprodukt, der skal håndteres uanset hvad. Begge metoder opstod netop dér, hvor råvaren i forvejen lå og ventede.

En lille ordliste

Fire begreber, der vender tilbage på denne side.

Kirtelhoved

Den kugleformede del af harpikskirtlen, hvor molekylerne og aromaen sidder, og som brækker af ved stilken. Det er det, begge metoder samler.

Mikron

En tusindedel millimeter, brugt om maskestørrelsen i nettene. Tallet angiver, hvad der kan passere, ikke hvad der gør det.

Fraktion

Den mængde, der samler sig i én bestemt pose eller under ét bestemt net, med sin egen renhed. Den våde metode giver flere, den tørre som regel én.

Trimmateriale

De småblade, der skæres fra blomsten efter høst, med høj kirteldækning og lav værdi som blomst. Det er den klassiske råvare til begge metoder.

De hyppigste fejl

Fire fejl, og tre af dem sker før selve processen.

At arbejde ved stuetemperatur

Uden kulde smøres harpiksen ud i stedet for at knække af, og både udbytte og renhed falder. Det er den hyppigste og letteste fejl at rette.

At køre for længe

Mere bevægelse giver mere af alting, også af det, man ikke vil have. At standse tidligt er et valg frem for en forglemmelse.

At tørre for hurtigt efter vandmetoden

Varme fremskynder tørringen og koster aroma, mens for langsom tørring giver mug. Det er den vanskeligste balance i hele processen.

Og at blande fraktionerne

Den urene fraktion trækker den rene ned og kan ikke skilles fra igen. Beslutningen om at blande bør tages til sidst, ikke undervejs.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på de to metoder

Begge brækker kirtelhovederne af og sorterer dem fra plantematerialet, men den ene gør det tørt med bevægelse over et net og den anden i isvand gennem flere net i serie. Vandet giver et renere produkt og flere fraktioner at vælge imellem, men det tilføjer et tørretrin, hvor partier kan gå tabt.

Hvad betyder tallene på poserne

De angiver maskestørrelsen i mikron, altså tusindedele millimeter, og siger udelukkende hvad der kan passere. Kirtelhoveder ligger typisk mellem omkring halvtreds og godt hundrede mikron, hvilket er grunden til, at flere net i serie giver mening.

Hvorfor er et højt udbytte ikke bedre

Fordi nettene sorterer efter størrelse og ikke efter stoftype, så alt plantestøv af samme størrelse følger med hovederne igennem. Jo længere processen kører, jo mere af begge dele kommer der, og renheden falder derfor i takt med at mængden stiger.

Hvordan ser man, om resultatet er rent

På farven, som skal være lys og sandfarvet frem for grøn, på konsistensen, som skal være tør og sandet, og på om materialet binder sig sammen til en fast masse under tryk og let varme. Rene kirtelhoveder gør det sidste, plantestøv gør det ikke.